Taylor´s vintage portvin - Vinogkokken.dk

Taylors, Fladgate & Yeatman

Firmaet Taylor's - eller Taylor´s, Fladgate & Yeatman, som det helt korrekt hedder - er over 300 år gammel. Det gør således Taylor’s til det ældste portvinshuse i verden, og på mange måder er historien om Taylor’s dermed også historien om selve portvinen.

Historien tager sin begyndelse i 1692, da Job Bearsley – en engelsk handelsmand – ankommer til Portugal. Meget lidt vides med sikkerhed om firmaets grundlægger, men 1744 købte Job Bearsleys barnebarn, Bartholomew Bearsley – som den første engelske vinimportør – en ejendom i Douro-dalen. Om end det var et dristigt køb, gav det familien Bearsley den store fordel, at de kunne opbygge gode relationer til de lokale vinmagere – og dermed få adgang til deres bedste vine. Taylor’s ejer faktisk – den dag i dag – stadigvæk ejendommen, som man har valgt at minde på Taylor’s First Estate Reserve Port.  Taylor's er et personligt ejet familiefirma, som er fuldstændig uafhængigt – med hovedsæde i Vila Nova de Gaia. Her afskibes portvinene, som eksporteres til mindst 54 lande verden over - derudover sælges portvinene selvfølgelig også i Portugal.  Druerne til portvinene fra Taylor's dyrkes i Douro-dalen på Taylor's egne tre vingårde; Quinta de Vargellas, Quinta de Terra Feita og Quinta do Junco.

Aktive filtre