Volbeat 20 års Jubilæums Rom samt Volbeat Vol. 3

2 fl. i denne pakke

1 x Volbeat 20 års Jubilæums 70cl på 40% Alc. 

1 x Volbeat Vol. 3 70cl på 43% Alc. 

Dette er et enestående sæt Volbeat og kun meget begrænset antal

- du kan se alle Volbeat rom her

VOLBEAT RUM
Køb nu! kun 2 stk. tilbage på lager!
3.795,00 kr.
Sidste varer på lager

  Recycled emballage

- vi genbruger papkasser

  Spørgsmål ?

- ring / sms 30281060

  Prismatch

- her handles til laveste priser

Volbeat 20 års Jubilæums Rom 

I anledning af Volbeats 20 års jubilæum har det populære band udgivet beskedne mængder af denne eksklusive rom.   Volbeat gik i den forbindelse på jagt efter en eksklusiv rom, som ville være værdig til at markere og fejre denne store milepæl for det internationalt anerkendte og grammy-nominerede danske rockband.  Efter længere tids søgen har Volbeat nøje udvalgt denne 20-års jubilæumsrom fra Guyana i det nordlige Sydamerika. En rom, som er tappet på eksklusive flasker med Volbeat "skullwing-vedhæng" i Danmark - og som har været lagret 20 år på amerikanske egetræsfade i Guyana.   

Volbeat Limited Edition er en helt igennem unik single estate rom, der kun er produceret i 2.400 nummererede flasker, som er tappet fra ni forskellige fade. Fade, som Volbeat selv har udvalgt til denne helt specielle 20-års jubilæumsrom.  Hver enkelt flaske er nummereret med både fad- og flaskenummer - og rommen leveres i Volbeats nøje udvalgte jubilæumsemballage. "Vi har lagt en stor indsats i at vælge den rigtige flaske og lave en eksklusiv emballage, der afspejler Volbeat-ånden," siger Michael Poulsen. 

Volbeat Limited Edition Rum var oprindeligt planlagt til at komme på hylderne i 2021, som er det officielle år for Volbeats jubilæum. Desværre blev den forsinket på grund af generelle forsyningskædeudfordringer, hvor især efterspørgslen efter flaskeglas gjorde det umuligt. Det er dog historie - nu er den her, klar til at blive nydt blandt gode venner og god musik.  ”Vi håber, I nyder denne unikt destillerede og emballerede rom lige så meget, som vi har nydt at udvælge den til jer. Her er til tyve år mere og endnu længere,” siger Volbeats sanger og guitarist Michael Poulsen. 

Volbeat Limited Edition er en lækker og helt fantastisk rom med fyldig og ren smag med noter af vanilje, egetræ og læder. En rom, der er lagret til perfektion i netop 20 år, så både Volbeat og Volbeat Limited Edition Rum har fælles rødder i 2001. 

Mens Michael Poulsen og Jon Larsen lagde grunden til, hvad der skulle blive de allerførste Volbeat-sange i Danmark, begyndte Diamond Distillery at destillere det, der skulle blive Volbeat Limited Edition Rum på den anden side af Atlanten i Guyana.

Volbeat Vol. 3

Da Volbeat tilbage i 2016 lancerede deres første rom ville det berømte band tilbyde deres dedikerede fans noget ud over det sædvanlige. Noget særligt - noget der stimulerede bandets egen påskønnelse af alle de elementer, der hører med til at producere alkohol. Det gav dem dermed også mulighed for at henvende sig til en helt ny gruppe mennesker, som ikke allerede var Volbeat-fans. 

Volbeat har fordybet sig i processen i stedet for blot at lægge navn og logo til flasken. Foruden den særligt vigtige opgave med at tilsmage er bandet også involveret i produktionstrinnene. "Med musik ved jeg, hvad jeg gør, og jeg har mange års erfaring," forklarer Poulsen, da bandet har opnået at sælge multiplatin. "Men med rom lærer jeg stadig om aromaer og blandingsprocessen. Det er en oplevelsesrejse, og jeg er meget begejstret for at kunne give noget til folk. Selv dem, der måske siger, 'jeg bryder mig ikke om deres musik, men deres rom er skøn'." Han tilføjer med et grin: "Måske kan de lide musikken, når de har drukket hele flasken med rom!" 

Bandets søgen efter at finde og nu producere den perfekte rom har udviklet sig, på samme måde som bandets musik har. Første udgave var en gennemtrængende og fyldig udgave, mens Vol. 2 (lanceret i 2017) var en lettere og mere delikat sag.  Nu har Volbeat så endeligt føjet tredje version af deres eftertragtede rom til sortimentet. Nemlig Volbeat Rum Vol. lll. En mere prisvenlig udgave, hvilket der absolut ikke fornemmes i kvaliteten. 

Volbeat-rom vol. III er et blend fra forskellige lande/østater som Den Dominikanske Republik, Jamaica, Barbados, Guatemala, Guyana og Trinidad.  En slags "uni-rom" – en universalrom til alle. En rom, som romconnaisseurer vil elske - men også en rom, der kan omvende dem, som ikke er romentusiaster i forvejen. En koncentreret og alligevel delikat rom, hvor noter af honning, bagte pærer, karamel og chokolade på smuk og sødmefuld vis skaber denne smukke rom-oplevelse.  Hvad angår Volbeat-rom vol. III, har én tår samme effekt, som at én Volbeat-sang kan omvende en lytter til at blive fan.

Du vil eventuelt også synes om

12 andre varer i den samme kategori: