Ingen produkter tilgængelige endnu
Hold øje! Flere produkter vil blive vist her efterhånden som de bliver tilføjet.
Den kendte marcipan fra Lübeck
Historien om, hvordan Lübecker Marcipanen blev opfundet er smuk. Men den er desværre også forkert.
Hvert år ved juletid bringer aviserne i Lübeck en historie om, at der i 1407 var alvorlig hungersnød i byen. Der var kun nogle få mandler og lidt sukker tilbage, og det fandt man, så på at lave brød af. Brødet blev kaldt “Markusbrød” og på latin Marci panis – fordi det blev delt ud til de sultende på Markusdag. Historien er som sagt forkert. Marcipanen blev opfundet i Mellemøsten i middelalderen, og kom derfra til Spanien og Portugal.
I løbet af århundrederne spredte marcipanen sig via markedet i Venedig videre til Nordeuropa.
I begyndelsen af 1700-tallet kom det til Lübeck, hvor et par konditorer så småt begyndte at lave marcipan. Det var dog først i 1800-tallet, at sukkeret var faldet så meget i pris, efter at der var etableret en sukkerroefabrik i byen, at produktionen af marcipan for alvor kom i gang i Lübeck. Men det var først et stykke op i 1800-tallet, at der var et større købedygtigt marked til marcipanen. “Lübeck, Marzipan und Niederegger”. Det er tre ting der hører sammen.
Niederegger er blevet et synonym med byen og med byens kendte varemærke “Lübecker Marzipan”. Siden etableringen i 1806 har det været en af byens bedst kendte virksomheder. Café Niederegger er en af byens kulturelle oaser og det er et besøgsmål på linje med Thomas Manns fødehjem og Holstentor. Johann Georg Niederegger flyttede i år 1800 til Lübeck fra Ulm i Sydtyskland, hvor han fik arbejde i Konditori Maret. Da ejeren døde seks år senere overtog Johann Georg Niederegger konditoriet. Niederegger var en driftig mand, som på få år blev en velanset borger i Lübeck. Han var en del af byens voksende handelsborgerskab og han var afgørende for, at byen udviklede sig til at blive et center for marcipankonditori.
I 1822 overtog Niederegger huset i Breite Straße, det som i dag kendes som stamhuset. Indtil sin død i 1856 fik han opbygget en virksomhed i fremdrift. Det vigtigste forretningsgrundlag for ham – og for de følgende seks generationer – var at lave marcipankonfekt af høj kvalitet. Niedereggers marcipanopskrift fra 1806 har været uændret lige siden. Grundlæggeren nåede lige at opleve firmaets 50 års jubilæum inden sin død i 1856. Efter Niedereggers død overtog svigersønnen Karl Georg Barth ledelsen, og han fortsatte den ekspansive udvikling. Det skete blandt andet ved at eksportere en del af produktionen. Niederegger var fra slutningen af 1850erne, leverandør til den russiske zar-familie, som blandt andet købte marcipangæs i fuld størrelse. At have zaren på kundelisten var godt for Niedereggers image, og det var med til at øge salget.
I 1864 valgte Barth at overgive ledelsen til Wilhelm Köpff, der som virksomhedens grundlægger, var konditor fra Ulm. Med Wilhelm Köpff for bordenden, Niederegger godt af den stærke vækst indtil 1895. Det var også med Köpff ved roret, at mekaniseringen af produktionen blev sat på skinner, og det var også under Köpff, at cafeen blev åbnet i 1880. Ved Wilhelm Köpff’s død overtog sønnen Johann Köpff ledelsen. Det var med ham som direktør og indehaver, at Niederegger i 1908 blev hofleverandør til den tyske kejser Wilhelm II. I årene efter var det med til at øge interessen om virksomhedens produkter. En stigende del af den tyske befolkning fik i disse år råd til at købe den luksusprægede marcipankonfekt, og det var afgørende for det øgede salg i slutningen af 1800-tallet og begyndelsen af det følgende århundrede. Johann Köpff overlod i 1927 roret til sin svigersøn, Carl Arthur Strait, som oprindelig var dansker. Det skete efter en meget turbulent periode under Første Verdenskrig og i de første kriseår efter krigen. Salget af Niederegger’s produkter styrtdykkede, fordi marcipankonfekt var blandt de varer som kunne undværes i husholdningen. Strait tog del i ledelsen allerede fra 1921, og det kan have været med til at ruste ham til den næste alvorlige krise fra 1929. Igen gik det stærkt ud over Niedereggers salg, fordi den tyske befolknings penge gik til andre ting end marcipan. Alligevel satte Strait i 1930 gang i en ny fabrik, beliggende i Ziethenstraße, med en mere effektiv produktion. Det vidner om en stor tro på virksomhedens produkter, og det fik betydning, da de økonomiske konjunkturer vendte fra 1933-34.
Hold øje! Flere produkter vil blive vist her efterhånden som de bliver tilføjet.