Niepoort 2022 Vintage Portvin
Nieport 75 cl - 19% alc - flasket i juni 2024
kun 26.000 flakser af denne top årgang
- vi genbruger papkasser
- ring / sms 30281060
- her handles til laveste priser
Niepoort Vintage Port 2022 Vintage
Niepoort Vintage Port 2022 SMAGSNOTER
Denne portvin imponerer med sin vidunderlige dyb violette kant, violette skær og smukke, intense farve. I næsen delikat, elegant og utrolig sofistikeret med blomsternoter af violer, der blander sig med aromaer af grafit, lakrids og brombær.
Vinens sande stil og potentiale viser sig i et perfekt samspil mellem aromastoffer og struktur, i harmonien mellem krop og elegance, som kulminerer i en krydret finish, der er mere tør, end man skulle forvente.
Dette er sandsynligvis en af de bedste Vintage Ports fra de sidste 10 år - dens struktur, syre, sødme og smukt afbalancerede tanniner lover et fremragende lagringspotentiale.
Utvivlsomt en stor vintage portvin!
Huset Niepoort
Niepoort familien har stået for driften i fem generationer, og idag er det Eduard Dirk Niepoort, der har overtaget roret. Man har altid tilstræbt, at to generationer arbejder sammen i firmaet for at bevare ånden og stilen i vinen. Niepoort har i mange år været berømt for deres klassiske portvine, vine af høj kvalitet med stor koncentration og lang holdbarhed. Dirk Niepoort er en meget karismatisk vinmager, der har sine egne idéer og standpunkter, og hans vigtigste filosofi er, at vine skal have friskhed for at være interessante.
Niepoort portvin produceres på druer, der kommer fra gamle vinstokke i Pinhão-dalen og Pisca-dalen. Vinstokkene som Niepoort høster fra, er mere end 70 år gamle, og er plantet i den bedste og mest skifferholdige jordbund. Druerne håndplukkes i september og oktober, og trædes af både mænd og kvinder i lagares (lave granitkar). Gæringsprocessen bringes til ophør ved tilsætning af druespiritus, mens mosten stadig besidder store mængder naturlig sødme.