Krohn Vintage Port 2017 - Wiese & Krohn

75 cl. 20% alc.

owc medfølger hvis du køber 6 stk. af denne

Wiese Og Krohn
Køb nu! kun 17 stk. tilbage på lager!
697,00 kr.

  Recycled emballage

- vi genbruger papkasser

  Spørgsmål ?

- ring / sms 30281060

  Prismatch

- her handles til laveste priser

En meget stor årgang for Vintage Port. En kødfuld og intens vin, der får lakrids, figen, blomme, tjære og espressokaffe til at danse rundt i munden før den massive garvesyre slår ned og minder om, at der er årtiers udvikling forude.... En nyfødt med monsterkræfter, der skal have tid til at finde sin harmoni: gerne mellem 10 og 40 år, eller en bredbundet karaffel, hvis man vil have oplevelsen før.  Vinen er et såkaldt "field blend" med de fem mest kendte portvinsdruer, som fra gammel tid har været plantet imellem hinanden. De fleste druer er fra Krohn's egen vingård "Quinta de Retiro Novo" i det centrale Douro ved Pinhao. 

2017 havde et tørt og ret køligt forår med fin frugtsætning. I maj og juni kom varmen og gav et fint og regelmæssigt farveskifte i druerne. Juli var meget varm, men august mere moderat, og nætterne var kølige, så syreniveauet blev holdt oppe og tørkestress stort set undgået. Lidt velgørende regn tidligt i september gav det sidste til en høst af meget koncentreret frugt med et lille udbytte. 

Krohn er nok det historisk set største kvalitetsaftryk, nordmænd har haft indenfor vin. Huset blev grundlagt i 1865 af Theodor Wiese, der havde solgt klipfisk til portugiserne, og hans fætter Dankert Krohn, som han lokkede med til Porto. Wiese tog i 1875 tilbage til Norge og solgte portvinen, Krohn producerede, til stadig flere Nordeuropæiske markeder. Kort efter Krohns død i 1906 kom Edmundo Carneiro ind i firmaet og overtog i 30'erne alle aktier, så huset siden har været rent portugisisk i familiens eje, indtil Flatgate Partnership (Taylot, Croft, Fonseca) overtog i 2013. Krohn har været mest kendt for deres tawny vine i særklasse, men har lavet vintage port i små mængder siden 1927. Druerne til vintage vinene kommer nu fra den fremragende beliggende vingård "Quinta do Retiro Novo", som huset erhvervede i 1989. Krohn er heldigvis, som de øvrige Flatgate-huse, stadig en selvstændig producent med sin egen identitet.

Vintage Port er portvin fra en årgang og en producent, der er tappet på flaske 2-2½ år efter høsten. Den er som ung nærmest sort, stærk, med tæt frugt og et højt garvesyreindhold, der dog varierer med årgangen. Har man hård hud på ganen, kan den drikkes ung til fx peberbøf, men er mest beregnet til lagring, da den kan udvikle sig formidabelt ligesom andre store vine. Både stilen og grundkvaliteten kan veksle mellem producenter og årgange, så en passende lagringstid kan variere fra 7-10 til 50 år.

Ved åbning skal vinen helst stilles op et par dage før brug, så den udfældede garvesyre lægger sig i bunden af flasken. Derefter hældes den på karaffel, så bundfaldet lægger sig i flaskens skulder, der er kraftig af samme grund, og ikke ender i karaflen. En portvins si er nyttig her. Et kaffefilter kan bruges til det sidste. Den flotte, uforlignelige duft, som er adelsmærket for den udviklede vintageport, er bedst på åbningsdagen. Er den bedre dagen efter, kunne den være gemt endnu længere. Drik den på dagen eller i hvert fald indenfor tre dage.

Du vil eventuelt også synes om

16 andre varer i den samme kategori: