Krohn Vintage Port 2009 - Wiese & Krohn

75 cl. 20% alc.

Wiese Og Krohn
Køb nu! kun 12 stk. tilbage på lager!
597,00 kr.

 

Prismatch

 

Recycled emballage

 

Spørgsmål ? - sms 30281060

Krohn Vintage Port 2009 - Wiese & Krohn

En årgang med flot fuldmoden frugt, hvor man kan finde søde blommer, sveskekompot, nødder, karamel, viol og tørrede urter. Vinen kan allerede vise en fin, aromatisk duft, når den hældes på karaffel, men har mange år i sig endnu, -hvis man kan holde fingrene væk... 

Årgang 2009 var det tredje tørre år i Douro. Frugtsætningen var ret lille, men ca. 40 mm. regn i juni fik nok bladvækst i gang til at beskytte druerne mod solen. Varmen var moderat til midt i august, hvor en hedebølge ramte, og en mere i begyndelsen af september. Sukkerniveauet i druerne var generelt højt, men man måtte vente på den fysiologiske modenhed før en ret lille høst. "Decanter" bedømmer årgangen med 4,5 af maksimale 5 *****.

Vintage Port er portvin fra en årgang og en producent, der er tappet på flaske 2-2½ år efter høsten. Den er som ung nærmest sort, stærk, med tæt frugt og et højt garvesyreindhold, der dog varierer med årgangen. Har man hård hud på ganen, kan den drikkes ung til fx peberbøf, men er mest beregnet til lagring, da den kan udvikle sig formidabelt ligesom andre store vine. Både stilen og grundkvaliteten kan veksle mellem producenter og årgange, så en passende lagringstid kan variere fra 7-10 til 50 år.

Ved åbning skal vinen helst stilles op et par dage før brug, så den udfældede garvesyre lægger sig i bunden af flasken. Derefter hældes den på karaffel, så bundfaldet lægger sig i flaskens skulder, der er kraftig af samme grund, og ikke ender i karaflen. En portvins si er nyttig her. Et kaffefilter kan bruges til det sidste. Den flotte, uforlignelige duft, som er adelsmærket for den udviklede vintageport, er bedst på åbningsdagen. Er den bedre dagen efter, kunne den være gemt endnu længere. Drik den på dagen eller i hvert fald indenfor tre dage.

Du vil eventuelt også synes om

23 andre varer i den samme kategori: