Riesling Turckheim Zind-Humbrecht 2018

Tør biodynamisk riesling fra top producent i Alsace

Årgang 2018 - en af vores favoritter

Køb nu! kun 68 stk. tilbage på lager!
325,00 kr.

  Recycled emballage

- vi genbruger papkasser

  Spørgsmål ?

- ring / sms 30281060

  Prismatch

- her handles til laveste priser

Riesling Turckheim Zind-Humbrecht 2018

Klar lysegul farve. Næsen er meget aromatisk, med masser af blomster og delikate frugtelementer. Smagen er delikat med en dejlig mundfornemmelse. Syren er lidt lavere end normalt, men det lavere alkoholniveau giver mulighed for at holde en elegant frisk struktur. Medium længde. Vinen viser en flot længde gennem sit aromatiske potentiale mere end ren kraft. Dette er en delikat let fuldt tør stil af Riesling. Det vil være perfekt med rå fisk og skaldyr, salater...

Vinen er fra den sydlige del af den 60 ha. store Herrenweg mark, som domænet ligger midt i. Den lette grusjord indeholder her flodaflejringer, som gør den lidt mindre følsom for udtørring i regnfattige perioder. Det er et åbent område med mange soltimer og gode drænforhold, hvor druerne modner ret tidligt. Vinene herfra har en udtryksfuld, aromatisk karakter og viser deres charme tidligt. Med kun 12% alkohol og 1,1 g. restsukker pr.l. er den helt tør, men samtidigt utroligt saftig med god mineralitet. Indice 1*.

Zind-Humbrecht "indice": Systemet er en konsekvens af Olivier Humbrechts princip om, at vinen "laver sig selv", når først druerne er høstet, sorteret og gæringen begyndt. Han bruger kun den naturlige gær, der sidder på druerne, så gærens måde at virke på kan variere i samspillet mellem de enkelte gærkulturer, markernes vejrprofiler, druesorterne, sukkerniveauet i det konkrete år og de forskellige syretyper, der indgår i processen.

Resultatet er, at nogle vine i nogle år gærer i 2 måneder, andre i over et år. Nogle gærer ud / til meget lavt restsukkerniveau, andre stopper med forskellige grader af restsødme. Da Olivier oplevede, at selv hans kone havde svært ved at finde en passende vin i kælderen, indså han, at kunderne måtte have samme problem med den mængde forskellige vine, han laver. Fra årgang 2000 har alle vine i et af de nederste hjørner på etiketten et indice nr. fra 1 -5. Undtaget er VT / Vendange Tardive / sent høstede eller SGN / Selection Grains Nobles / udvalgte skrumpede druer, hvor restsødme er givet.

Indice 1 er helt tør; 4 og 5 har meget følelig restsødme og er mest til kraftige oste, desserter og et sublimt glas for sig selv. De vedbliver at være søde i hele deres meget lange levetid; mest tydeligt for indice 5. Ud fra 30 års erfaring med hans vine kan man sige, at indice 2 generelt vil have en lille rundhed, når de er unge; mindst følelig for Riesling. Med Indice 3 kan sødme i den yngre vin fornemmes, men den dominerer ikke. For indice 2 og 3 vil sødmen normalt integreres i vinen ved lagring og blive mindre mærkbar.

Du vil eventuelt også synes om

16 andre varer i den samme kategori: