CAVES MESSIAS - Drives stadig af samme familie som stiftede Messias Port
I den lille by Mealhada i hjertet af Portugal, ligger Caves Messias. I året 1926 valgte Messias Baptista, som var uddannet købmand, at vælge den lille by, som hovedsæde for sine store ambitioner. Allerede to år efter grundlæggelsen valgte Messias Baptista at ekspandere til lande rundt i Europa. Caves Messias har lige fra starten ønsket, at gøre sig synlige internationalt. Det gør de uden, at gå på kompromis med deres kerneværdier.
Deres værdier er bl.a. at respektere klimaet og de lokale omgivelser, de ønsker at have et stort fokus på de ansatte samt at sikre, at de er stimuleret i deres arbejde. Endnu et fokuspunkt er Caves Messias’ store fokus på fleksibilitet og respekt for deres forhandlere.
QUINTA DO CACHÃO
Hvis man bestiger de stejle skråninger i Quinta do Cachão, så vil man på toppen finde et lille kapel. Fra dette dejlige sted er det muligt, at se ud over de 200 hektar vinstokke, som Caves Messias ejer i området. Derudover er samtlige af Messias’ vinmarker i området stemplet med en Rating A, som er den højeste en mark kan opnå. Quinta do Cachão ligger i Douro-dalen. Det naturskønne område er kommet på UNESCOs verdensarvsliste i 2001. Første gang vinmarkerne blev plantet, var i 1845. Det var først i 1956, at Messias-familien valgte at købe rettighederne til markerne. I 1958 købte familien de tilstødende grunde for at kunne udvide produktionen.
Messias familien ejer 200 hektar jord, hvoraf 110 hektar er besat med vinmarker til produktion af portvin og Douro Quinta do Cachão.
Touriga Nacional og Touriga Franca er de dominerende druer. Det er også disse druer, som indgår i størstedelen af deres portvine.
Messias laver forskellige stil arter af portvin, se dem her: