Du skal bruge:
1 stor rødkål
600g sukker
6 dl eddike evt. Æbleeddike
4 dl. Vibegaard ribssaft
1. Snit rødkålen med en skarp kniv, den kan snittes både grov eller fint, vi foretrækker grov, så der lidt struktur i kålen.
2. Kom den snittede rødkål i en gryde, tilsæt eddike, sukker og saft, læg låg på og bring gryden til kogepunktet. Kålen skal vendes et par gange undervejs.
3. Når det har kogt, slukkes, og rødkålen skal have lov at køle ned i lagen til stue temperatur herefter hældes kål, med lagde over i en beholder, filmes og sættes på køl. Vigtigt at presse kålen ned i lagen med en lille tallerken eller andet. Rødkålen skal nu stå og trække i 24 timer og er så færdig.